Forsøgte at stjæle penge fra møntvaskeri
Tre mænd sparkede dør op i vaskeri i Skanderborg. Indbrudstyvene blev dog overrasket under deres indbrud.
1. maj 2009, kl. 09:06
Mere end 30 dage gammel
Tre mænd forsøgte onsdag aften at stjæle penge fra en automat i et møntvaskeri på Vroldvej i Skanderborg.
Ifølge Horsens Folkeblad sparkede de tre gerningsmænd døren ind til vaskeriet, men de opgav dog deres forehavende, da de blev forstyrret af en mand.
Mændene forsvandt derefter tomhændet i en hvid eller sølvgrå Toyota Corolla eller Opel Kadet. De tre mænd havde ifølge vidnet alle et mellemøstligt udseende.