- Vi er alle utroligt skuffede
BSV-træner havde håbet på point
For anden kamp i træk måtte Bjerringbro-Silkeborg se sig slået med et enkelt mål i en tæt kamp, da de onsdag tabte 23-22 i Aalborg.
- Vi er alle sammen utrolig skuffede over ikke at få point med. Vi leverer en rigtig flot og robust indsats, og vi kæmper hele kampen. Vi har god grund til at være skuffede over, at vi ikke får mere med hjem, siger træner Peter Bredsdorff-Larsen til klubbens hjemmeside.
Bjerringbro-Silkeborg var hårdt plaget af skader i aftenens kamp og kunne derfor kun stille med to bagspillere. Men træneren vil ikke bruge det som undskyldning for nederlaget.
- Vi vil have lov til at være skuffede. Jeg er yderst tilfreds med den indsats, spillerne leverer, og den robusthed, som de viser. Alle kan være super stolte af deres indsats, siger Peter Bredsdorff-Larsen
Bjerringbro-Silkeborgs næste kamp er hjemme mod Mors-Thy den 17. oktober.