Ulv: En stor og flot alfahan
Flere billeder af omstrejfende ulv er på vej
Det er nu så godt som sikkert, at en ulv vandrer rundt i de øde områder vest for Silkeborg.
I weekenden lykkedes det at tage det hidtil bedste billede af den formodede ulv, der flere gange er blevet set i det midtjyske.
Billedet af den jyske ulv har fået de ansatte på Naturhistorisk Museum i Aarhus til nærmest at juble af begejstring.
Seniorforsker Thomas Secher er med egne ord 95-98 pct. sikker på, at det er en ulv, der kan ses på billedet. Han vurderer desuden, at der er tale om en han.
- Når jeg kigger på det, ligner det en stor og flot alfahan. Den er velnæret og har liget spist krondyr. Nu er den lige henne for at se, om der skulle være flere. Jeg tror på, at det er en han. Men der er ingen garanti, siger han i et direkte interview på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge Thomas Secher er der flere billeder på vej af den omstrejfende ulv.
Se hele interviewet med Thomas Secher i videoen øverst på siden.