Træner: Den største kamp
Jakob Andreasen ser frem mod lørdagens kamp mod SK Aarhus
Oprykkerne fra Silkeborg-Voel KFUM kan lørdag aften sikre sig en plads i slutspillet damernes liga, hvis holdet slår SK Aarhus.
Derfor er vigtigheden af kampen er stor.
- Det her bliver nok den største kamp, siger Jakob Andreasen, der er cheftræner i Silkeborg-Voel KFUM.
Han fortsætter:
- Det havde vi aldrig turde tro på. Det har været en drøm, men ikke et mål, og nu er det lige pludselig en målsætning, og det gør kravene endnu større. Vi ved godt, hvorfor vi er her, og det er fordi, at vi har spillet godt.
En af dem, der især har spillet godt, er Jette Hansen. Hun har scoret 138 gange i sæsonen, og det er ikke gået ubemærket hen. Jette Hansen har derfor fået en plads på landsholdet.
- Det er helt vildt fedt at gøre det godt, og især når holdet også gør det godt. Det har været en ambition for mig at komme med på landsholdet, og jeg er rigtig glad for, at jeg nu har fået chancen for at vise mig lidt frem, så det er en stor ære, siger Jette Hansen.
Kampen mellem Silkeborg-Voel KFUM og SK Aarhus, der også kæmper for en plads i slutspillet, spilles lørdag aften klokken 19.00.
I tv-indslaget øverst på siden kan du se mere optakt til den vigtige kamp.