Silkeborg-Voel gafler BSV-profil
BSV-spiller bliver assistenttræner for håndboldliga-kvinder
BSV-spilleren Mathias Madsen skal efter sommerpausen være assistenttræner for Silkeborg-Voel KFUM's kvinder i håndboldligaen.
Mathias Madsen er født og opvokset i Voel og har tidligere været med til at spille Silkeborg-Voel KFUMs herrer op i ligaen.
Efter oprykningen skiftede han til fynske GOG.
Bjerringbro-Silkeborg kæmper i øjeblikket om medaljer i slutspillet. Når sæsonen er slut, går turen tilbage til Voel, hvor Mathias Madsen skal være assistent for Silkeborg-Voels træner, Jakob Andreasen.
- Mathias er en stor kapacitet både i Voel og i dansk håndbold generelt. Han har prøvet rigtig mange ting gennem sin karriere, og derfor glæder jeg mig også til at arbejde sammen med ham, siger Jakob Andreasen til klubbens hjemmeside.
- Forhåbentlig kan han dele ud af den store erfaring, som han har fået som spiller. Det er noget, som vores piger kan drage stor nytte af.