Særlige corona-tiltag ophæves i Silkeborg

Sundhedsmyndighederne har vurderet smittesituationen i Silkeborg og ophæver de særlige anbefalinger og ekstraordinære tiltag.

På trods af et stigende smittetal ophæves de særlige corona-restriktioner i Silkeborg Kommune.

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet til TV2 ØSTJYLLAND.

Dermed er det slut med besøgsrestriktioner på plejehjem og anbefalinger om hjemmearbejde og brug af mundbind under indkøb.

- Ophævelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af smittesituationen i Silkeborg, hvor Sundhedsmyndighederne altså har besluttet, at de ekstraordinære tiltag, som Styrelsen for Patientsikkerhed og kommunen 10. august iværksatte med henblik på at mindske smittespredningen, ophæves i dag d. 24. august 2020, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet mandag aften.

VIDEO: Kom med til Silkeborg, hvor smittetallene er steget de seneste dage. På trods af det er de ekstra restriktioner dog blevet hævet fra mandag aften. 

Særligt unge

I det seneste døgn er fire testet positive for smitte med coronavirus i Silkeborg Kommune, hvor smittet ifølge kommunen særligt er koncentreret i ungdomsmiljøet.

Derfor opfordrer Sundhedsmyndighederne til, at Silkeborg Kommune fortsat skal være særligt opmærksomme på det lokale arbejde med også at mindske smitteudbredelsen i den aldersgruppe. 

- Lige i øjeblikket guider vi og har en rolle, hvor vi prøver at hjælpe alt det vi kan, men vi kan ikke lægge restriktioner ned eller gøre så meget andet end at sige til de unge, at de skal huske, at det er alvorligt, og også rammer dem. Det kan godt være, at de ikke bliver helt så syge, men der er fare for, at smitten rammer blandt de sårbare, sagde Steen Vindum (V), borgmester i Silkeborg Kommune, mandag sidst på eftermiddagen, inden restriktionerne blev fjernet.

De seneste syv dage er 23 nye smittede. Målt pr. 100.000 indbyggere ligger Silkeborg Kommune nu på 24,4 nye smittetilfælde den seneste uge. Dermed er Silkeborg fortsat over myndighedernes bekymringsgrænse på 20, som der holdes særligt øje med.

Ophævelsen af restriktioner sker samme dag, som Silkeborg Højskole oplyser, at smittetallet der er steget til 22 mod 14 fredag. Flere af dem tæller ikke med i statistikken for Silkeborg, da de har bobæl i en anden kommune. Også på Silkeborg Gymnasium har der været smitte. Fredag var fem elever konstateret smittet, og mandag er det tal steget med to. Alle 1500 elever er sendt hjem, indtil skolen om en uge håber at kunne byde dem velkommen igen.

VIDEO: Mandag demonstrerede unge i Aarhus på grund af restriktionerne, der betyder, at de indtil videre har været hjemsendt. Det bliver der dog lavet om på nu. 
Skærmbillede 2021-05-12 kl. 20.01.55

Advokat svindlede for over en halv million kroner – nu er han dømt

Skærmbillede 2021-05-12 kl. 17.55.41

Debat raser om lempelse af regler for tilsyn med dyr

Politi

20-årigt voldsoffer erklæret klinisk død

Skærmbillede 2021-05-12 kl. 15.03.17

Se debatten: Hvordan kan biodiversitet og dyrevelfærd hænge sammen?

x1000w-Lars S. Sørensen

Aarhusiansk webshop kåret som landets bedste

20210108-223028-7-1920x1279we

Voldsomt overfald midt i Horsens: Nu er to anholdt - to formodede gerningsmænd på fri fod

Dagens mest læste