Ministerrokade: Silkeborgenser bliver indenrigsminister

Mattias Tesfaye afløser Nick Hækkerup som justitsminister. Christian Rabjerg Madsen bliver indenrigs- og boligminister.

Mattias Tesfaye (S) bliver ny justitsminister, efter at Nick Hækkerup i går meldte sin afgang.

Det skaber flere rokader, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Kaare Dybvad Bek udnævnes til udlændinge- og integrationsminister efter Tesfaye, og dermed bliver medlem af Folketinget Christian Rabjerg Madsen til indenrigs- og boligminister.

Rabjerg Madsen er fra Silkeborg og valgt i Sydjyllands Storkreds. Han har været politisk ordfører siden tidligere i år, hvor der også var en ministerrokade, da transportministeren, Benny Engelbrecht, stoppede.

Tesfaye overtager ministerposten fra Nick Hækkerup (S), der på Facebook søndag aften meddelte, at han stopper som justitsminister for at blive direktør i Bryggeriforeningen fra den 1. juni.

Indenrigs- og Boligministeriet overdrages til Christian Rabjerg Madsen klokken 15, efter turen har været forbi dronningen klokken 10. 

CV



Opdateres...