Lucas får ondt i maven når han skal i skole
Familien er frustreret, men nu er den 12-årige dreng kommet med i en gruppe, som skal øge drenges trivsel.
Klokken nærmer sig seks om morgenen, og mens de fleste 12-årige stadig ligger under dynen, er Lucas Lynge Hartmann allerede i tøjet og skal til at børste tænder.
- Jeg gider ikke stresse, når jeg skal i skole, siger han.
Men selvom han er tidligt oppe og hurtig til at gøre sig klar, sker det ofte, at han ikke kommer i skole alligevel.
Tip os
Hvis dit barn har svært ved at komme i skole, og I er i gang med en udredningsproces i kommunen, vil vi meget gerne høre fra dig.
For det går som regel galt, lige når han skal ind på skolen.
- Lucas reagerer som regel aldrig om morgenen, når han står op. Hvis han bliver ked af det, så er det, når han kommer op til skolen, siger Lucas' mor, Janie Lynge Hartmann.
Lucas kan ikke selv forklare, hvorfor han ikke vil i skole. Han ved bare, at han får ondt i maven og hovedet. Og så er Lucas ordblind og kan have svært ved at følge med i timerne.
Ville du gerne være i skole hver dag?
- Ja, hvis jeg kunne. Men nogle dage føler jeg bare, at jeg ikke kan, siger han.
Lucas har været ved børnelæge, og her fandt de ud af, at han ikke fejler noget og er en helt normal dreng. Der er også sendt flere underretninger til kommunen, som lavede en børnefaglig undersøgelse.
- Der vurderede man, at han havde brug for støtte eller kontakt. Vi blev tildelt Familie- og Ungekontakten i Silkeborg, og nu har vi ventet i otte måneder på at få plads hos dem, siger Janie Lynge Hartmann.
Vil øge drengenes trivsel
Familien har nu søgt hjælp hos Selvhjælp Silkeborg. Her har de en gruppe, som skal hjælpe drenge, som har massivt skolefravær og oplever mistrivsel.
- Vores projekt handler først og fremmest om at øge trivslen hos drengene. Vi vil gerne give dem en tro på, at tingene kan ændre sig for dem, siger projektleder hos Selvhjælp Silkeborg, Tais Nøhr Larsen.
Tilbuddet ligger uden for de etablerede tilbud i kommunen, og det er en fordel, mener Tais Nøhr Larsen.
- Den største forskel er, at vi ikke er en del af kommunen. Her er vi på neutral grund, og man behøver ikke at være på paraderne i forhold til, hvad man siger.
Hver gruppe består af seks til otte drenge og to frivillige gruppeledere. Her har de en form for frirum, hvor de kan snakke om alverdens ting, lege og også tale om det, der er svært.
Børns Vilkår: Der bliver ikke gjort nok
Nyeste fraværstal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser en stigning i antallet af fravær for elever i folkeskolen fra fem (2020-2021) til otte procent (2021-2022) på landsplan.
Samtidig er antallet af elever med fravær over 10 procent steget fra 11,4 til 25,2 procent i samme periode. Men ifølge Børne- og Undervisningsministeriet, så skyldes stigningen corona, da der i begyndelsen af 2022 var en stor smitte med omikron.
Men hos Børns Vilkår mener de ikke, at corona er hele årsagen til stigningen:
- Selvfølgelig har corona spillet en rolle for fraværet, men det her meget store hop kan lige så vel skyldes, at man er blevet bedre til at registrere fraværet mere korrekt, siger direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
- Det er katastrofalt, at der er så mange elever, som er så meget fraværende fra skolen. De går helt konkret glip af undervisning og der er en underliggende trivselsproblematik. Det er et alvorligt samfundsmæssigt problem, siger han.
Bliver der gjort nok for at løse det?
- Jeg mener slet ikke, der bliver gjort nok. Det eneste man har, det er den her forfærdelige fraværsbekendtgørelse, hvor man vil straffe børn, som ikke kommer i skole. Det mener vi, ikke har nogen effekt. Man skulle hellere se på årsagerne, siger Rasmus Kjeldahl og fortsætter.
- Jeg tror, der skal være en mere overordnet pligt til at have en politik på det her område. En pligt til at registrere det her nogenlunde ensartet over hele landet. Og frem for alt sikre, at der er nogen, som har ansvaret, så barnet, forældre og lærer ved, hvem de skal ringe til.
Fald i fravær og øget trivsel
Lucas er med i den tredje gruppe af drenge. Og de foreløbige resultater fra grupperne er positive, fortæller Tais Nøhr Larsen.
- Der er et ret markant fald i fravær særligt undervejs, men faktisk også bagefter.
En evaluator fra VIA University College er med på projektet og måler effekten ved at sammenligne tre måneder før drengene begynder i gruppen og tre måneder efter.
Og det er ikke kun drengene, som mødes i gruppen. For at kunne deltage skal forældrene også være i deres egen gruppe.
- Det er helt vildt hårdt at være forældre til et barn, der har svært ved at gå i skole. Og derfor har de også brug for et netværk, siger Tais Nøhr Larsen.
Jeg håber, at det på længere sigt kan give ham en følelse af, at han ikke er alene.
Indtil videre kan de se, at trivslen både stiger hos drengene og forældrene, efter de har været igennem gruppeforløbet, og både Lucas og hans mor er glade for at være med i grupperne.
- Jeg håber, at det på længere sigt kan give ham en følelse af, at han ikke er alene – og at de faktisk er flere børn, som kæmper i folkeskolen, og det kan hjælpe ham til at komme afsted, siger Janie Lynge Hartmann.
