Jyske Bank tilbyder Apple Pay til andres bankers kunder

Mandag talte Anders Dam for et kontantløst Danmark. Nu tilbyder Jyske Bank Apple Pay til andre bankers kunder

Jyske Bank med hovedsæde i Silkeborg vil tilbyde Apple Pay til andre bankers kunder.

Det skriver Anders Dam, der er topchef i Jyske Bank, fredag på Twitter.

- Nu tilbyder Jyske Bank Apple Pay til andre bankers kunder via vort nye online system, skriver Anders Dam.

Han tilføjer, at kunderne, der holder til i andre banker end den Silkeborg-baserede bank, kan fortsætte med at være kunder i deres nuværende bank.

quote Hvis folketinget ved lov forbyder brugen af kontanter som betalingsmiddel i Danmark fra 1. januar 2025, vil vi samfundsmæssigt opnå en række fordele.

Anders Dam, direktør, Jyske Bank

For at bruge tjenesten skal man dog oprette sig som kunde i Jyske Bank.

Det kræver et Jyske Bank Visa-Mobil kort, der skal kobles til mobilen. Kortet er gratis, hvis man er mellem 18 og 27 år. Er man 28 år eller ældre, koster det 15 kroner om måneden.

Kontantløst samfund

I en kronik i Jyllands-Posten mandag skrev Anders Dam, at Danmark skal være kontantløs i 2025. Det vil ifølge bankchefen bekæmpe kriminel adfærd.

- Hvis folketinget ved lov forbyder brugen af kontanter som betalingsmiddel i Danmark fra 1. januar 2025, vil vi samfundsmæssigt opnå en række fordele og kun ganske få ulemper, lød det i kronikken.

- Danmark bliver foregangsland på området for elektroniske betalinger, som reelt bare er en pengeoverførsel fra én bankkonto til en anden, men som er en effektiv måde at bekæmpe kriminel økonomisk kriminel adfærd, skrev han.

Danmark bør fuldstændigt afskaffe brugen af kontanter inden 2025, mener direktør i Jyske Bank Anders Dam.
Danmark bør fuldstændigt afskaffe brugen af kontanter inden 2025, mener direktør i Jyske Bank Anders Dam. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Spredning af bakterier

Han nævnte blandt andet røveriforsøg, socialt bedrageri, sort arbejde og spredning af bakterier som nogle af de ting, der ville kunne minimeres med en afskaffelse af kontanter.

Han nævner, at det kan være en ulempe for turister, afbrydelse af betalingssystemerne som nogle af ulemperne.

Med betalingssystemet Apple Pay kan man betale i eksempelvis dagligvarebutikker med sin iPhone.

Trafikulykke Grenåvej

Efter bil landede på to andre biler: Bilist sigtet for narkokørsel

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

skak

International turnering i Aarhus: - Det betyder meget at komme i gang igen

20_percent

play Ekspert om massive mågeplager: En krig, der ikke kan vindes

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Dagens mest læste