TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
6. feb 2023, kl. 16:39
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Følte sig presset i vinterbadeklub - måtte ikke have badetøj på

Det er ikke tilladt at tildække sig med andet end et håndklæde i den kommunale sauna ved Almind Sø. Det pressede Heidi Møller.

Heidi Møller følte, at der blev set skævt til hende, når hun brugte badetøj.
Heidi Møller følte, at der blev set skævt til hende, når hun brugte badetøj.
  • beha
    Benjamin Nielsen Hald
    Lokalreporter i Silkeborg Kommune

Nøgenbadere har været genstand for stor debat i Silkeborg. Og nu står en af de tidligere medlemmer frem og fortæller, at hun har følt sig presset til at smide tøjet i vinterbaderklubben Almindwellet.

Heidi Møller er førtidspensionist og vinterbader, fordi det hjælper på hendes daglige smerter.

hatting prken shelter
Læs også:
Snart kan du sove i Danmarks første jordhule

Derfor startede hun med at vinterbade ved Almindsø, som en del af Almindwellet.

Hun følte dog, at der blev set skævt til hende, fordi hun helst ville beholde badetøjet på.

- Jeg har oplevet, at der bliver set skævt til os, der har badetøj på. Inde i saunaen vil jeg rigtig gerne komme, men jeg må ikke have mit badetøj på derinde, fortæller Heidi Møller.

Johan Brødsgaard
quote
Det er klart, at der ikke er nogen, der skal føle sig tvunget til ikke at have tøj på
Johan Brødsgaard (R), formand, Kultur,- Fritids,- Outdoor- og Idrætsudvalg, Silkeborg Kommune

Søndag kunne TV2 ØSTJYLLAND fortælle, at ikke alle søndagsgæster ved Almind Sø i Silkeborg er lige begejstrede for de nøgne kroppe, der hopper i vandet ved søbadet.

- Børn på to-fire-seks år er i den højde, hvor det eneste, de oplever, er numser, tissemænd og tissekoner. Jeg synes ikke, de skal udsættes for alle de numser, sagde beboer i området Per Rosted Bang.

Ingen badetøj i saunaen

Der er ingen regler i foreningen om, at man skal bade nøgen. Der er dog en regel om, at man ikke må have badetøj på i saunaen, ifølge foreningen selv skyldes det hensyn til hygiejne.

Det er tilladt at dække sig selv til med et håndklæde. 

Men Heidi Møller blev afvist, da hun ville bruge enten en badekåbe eller en badeponcho. 

- Jeg synes, at det er irriterende, og jeg synes, at det er ærgerligt, at der ikke er plads. Jeg kan sagtens se på dem, der er nøgne, det må de selv om. Men jeg føler ikke, at der er plads til os andre oppe i saunaforeningen, siger Heidi Møller.

Anlægget ved Almind Sø er kommunalt, men bliver drevet af Almindwellet, der har cirka 2.500 medlemmer. 

Og derfor mener, Heidi Møller, at der bør være plads til folk, der ikke ønsker at være nøgen. 

- Det er et kommunalt tilbud, og de skriver, at det er en forening for alle, men jeg synes ikke, at det er en forening for alle, siger hun.

quote
Hvis man virkelig ikke føler sig velkommen hernede, så er det selvfølgelig trist.
Kasper Fenger, medlem af vinterbadeklub

Johan Brødsgaard (R), der er formand for Kultur,- Fritids,- Outdoor- og Idrætsudvalg i Silkeborg Kommune, fortæller, at kommunen vil kigge på sagen. 

- Foreningen kan ikke kræve, at man ikke må være tildækket, så vi går selvfølgelig som kommune ind og tager en dialog med foreningen, siger udvalgsformanden og tilføjer:

- Det er klart, at der ikke er nogen, der skal føle sig tvunget til ikke at have tøj på.

Der er plads til alle

Hos medlemmerne af Almindwellet kan de ikke genkende Heidi Møllers oplevelse. 

- Jeg kan godt forstå, at man ikke har lyst til at være nøgen. Reglerne er jo sådan, at du godt kan gå frem og tilbage og bade i badetøj. Det er kun i saunaen, at det er et krav, at man er nøgen. Og det er egentlig rent hygiejnemæssigt, forklarer Kasper Fenger, der er medlem af vinterbaderklubben.

Han fortæller, at man også er meget velkommen til at dække sig selv til i saunaen med et håndklæde.

Kasper Fenger fortæller, at der er plads til alle - både med og uden badetøj - i Almindwellet.
Kasper Fenger fortæller, at der er plads til alle - både med og uden badetøj - i Almindwellet.

- Hvis man virkelig ikke føler sig velkommen hernede, så er det selvfølgelig trist. Jeg tror måske, at man skal være åben omkring det, og snakke med dem der er hernede, så finder man hurtigt ud af, at det ikke er et problem, siger Kasper Fenger. 

Ifølge bestyrelsesformanden i Almindwellet er det heller ikke en ny ting, at man kun må bruge et håndklæde i saunaen.

- Dette har været bestyrelsens helt klare holdning siden foreningens start i 2020 - og dette synspunkt har trods intern debat, blandt andet på Facebook, mødt næsten 100 pct. opbakning på diverse generalforsamlinger. Hvis man ønsker at være påklædt i saunaen, må man finde andre steder - for eksempel i svømmehaller, siger bestyrelsesformand Freddy Skovbo i et skriftligt svar.

facebook twitter mail

Læs også

  • Træt af tissemænd og tissekoner: - De er ikke specielt attraktive

Mest sete

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Arne Daa Petersen

    Arne kom ud til dyreunge med brækkede knogler: - Få nu jeres hunde i snor

  • Musik på Toppen Nicklas Sahl

    Lokal stjerne spillede til havefest - hele familien dansede med

  • Randers pride

    Video: Regnbuefest fyldte gaderne

  • Hans Csösz (26)

    Sjældne fuglearter forsvinder - ræven er på spil

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Mikkel og ringen

    Mikkels forsvundne ring dukkede pludselig op under fodboldkamp

  • Badebro

    Badebro lukkes ved populær sø – er for farlig

  • Indsamling 1

    Fodboldklub indsamler stort beløb til kræftramte børn

  • sol sommer strand stranden bade solbrændt solbade

    Hvert tredje barn bliver solskoldet i sommerferien

  • Liveblog
    frank drabssag

    Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Jesper Lund Klaris

    Lejrskoler kan være fortid: Forældre frygter store besparelser

  • tørke vanding mark landmand mark

    Populære grøntsager vil snart stige i pris, hvis regnen udebliver

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.