Flotte biler, babes og en cirkusprinsesse
Cathrin Abigael Jensen er vild med biler
Cathrin Abigael Jensen er tidligere cirkusartist, men hun har skiftet manege og erstattet cirkusteltet fyldt med glade børn med et autogenbrug proppet med gamle biler.
For år tilbage døde Cathrin Abigael Jensens mand, og hun overtog Knudlund Auto Genbrug ved Them, der er et familiefortagende, hvor hun nu er direktør for 17 ansatte.
TV 2 | ØSTJYLLANDs nye reportage- og magasinprogram, Livet + det løse, har mødt og fulgt Cathrin Abigael Jensen, da hun med fem biler og 15 flotte piger deltog i Biler og Babe-konkurrencen i Silkeborg.
Cathrin Abigael Jensen har nemlig en stor passion for biler, og særligt har ældre amerikanske biler vundet hendes hjerte.
I videoen øverst på siden kan du møde Cathrin Abigael Jensen. Her gør hun sammen med pigerne klar til Biler og Babe-konkurrencen, hvor der skal tages holdbillede.
Du kan se meget mere om Cathrin Abigael Jensen og konkurrencen i Silkeborg i 'Livet + det løse' i aften, fredag, klokken 19.50 på TV 2 | ØSTJYLLAND.