Flere skoler får sponsorer
En presset økonomi tvinger skoler til at finde nye indtægter
26. nov 2011, kl. 14:58
Mere end 30 dage gammel
Skolerne i Silkeborg Kommune vil i fremtiden få flere sponsorer, allerede nu har flere af kommunens folkeskoler indgået sponsoraftaler.
Det er især skolernes pressede økonomi, der får dem til at indgå aftaler med private firmaer.
- Jeg tror, sponsorering af folkeskolen er kommet for at blive. Det ville jeg ikke have sagt for ti år siden, men det er en anden virkelighed nu, siger Henning Frederiksen, skoleleder på Balleskolen til Midtjyllands Avis.
Netop Balleskolen har modtaget to sponsorater af 20.000 kroner til en speciel tavle.
En af kommunens andre folkeskoler Vestre Skole har fået sponseret en multibane ved salg af folkeaktier og lokale sponsorater.