BSV-træner: Vi er utilgiveligt dårlige
Dybt skuffet over nederlag til Århus Håndbold.
Der bliver ikke lagt fingre imellem hos træner Carsten Albrektsen, når han skal vurdere sit hold Bjerringbro-Silkeborg i onsdagens kamp mod Århus Håndbold i Herre Håndbold Ligaen, som endte med et nederlag på 26-29.
- Vi mødte et Århus-hold, som ville det her mere, end vi ville. Hvorfor, spørger jeg også mig selv om. Vi må se indad. Hvorfor kommer vi til en kamp med den betydning uden at evne at præstere bedre, end vi gør? siger Carsten Albrektsen.
- Det er både utilgiveligt og katastrofalt, tilføjer han.
Århus Håndbold kom til rigtig godt fra start og fik hurtigt skabt overkommelig afstand til BSV-mandskabet.
Carsten Albrektsen peger på problemer med at angribe aarhusianernes forsvar og deres mål, som de gerne ville, og at BSV dermed iscenesatte modstanderholdets spidskompetence, kontraspillet.
- Jeg er rigtig træt af det. Jeg er skuffet, erkender Carsten Albrektsen, der især er skuffet over, at holdet nu har sluppet grebet om sin andenplads i ligaen.
- Nu drejer det sig om at holde fast i en tredje-fjerdeplads,
siger BSV-træneren.
Hos værterne fra Aarhus kunne man til gengæld glæde sig over, at nylige justeringer gav pote.
En sejr til Aarhus' herrer, betyder at de beholder deres syvendeplads i Herre Håndbold Ligaen