Terrorfrygt får Silkeborg til at aflyse tur til Tyrkiet

Silkeborg har valgt at aflyse træningslejren i Tyrkiet, da spillerne var bekymrede for sikkerheden

Superligaklubben Silkeborg IF har endegyldigt valgt at aflyse træningsturen til Tyrkiet, fordi flere spillere er bekymrede over sikkerheden i landet.

Det oplyser Silkeborg-træner Peter Sørensen til Midtjyllands Avis.

- Vi har lyttet til spillerne, og der er en udtalt bekymring om at rejse til Tyrkiet.

- Selv om de fleste nok var taget med, hvis jeg insisterede på, at vi rejste, har vi valgt at lade være, siger Peter Sørensen til Midtjyllands Avis.

Træningsturen har været et varmt emne i klubben i de seneste uger, da flere spillere ikke følte sig trygge ved at rejse til Tyrkiet grundet landets nuværende sikkerhedssituation.

Aflysningen af turen ærgrer Peter Sørensen, fordi han mener, at træningen i Tyrkiet ville være den bedste optakt til foråret i Alka Superligaen.

Men han mener ikke, at han i denne situation har kunnet trumfe en beslutning igennem mod flere spilleres ønske.

- Vi er i en situation, hvor det er en irrationel omgang, hvor det handler om følelser og frygt, og her er jeg ikke mere ekspert end andre. Jeg kan henvise til Udenrigsministeriet, men uforudsigeligheden er stor i Tyrkiet, siger han.

- Jeg har talt med personlige relationer, som er blandt de dygtigste på det her område, og de siger også, at uforudsigeligheden som et hele i Tyrkiet er meget stor.

På træningsturen til Tyrkiet skulle Silkeborg også have spillet to træningskampe, men opstarten kommer nu i stedet til at foregå under hjemlige og køligere himmelstrøg. 

VIDEO:  Alle respekterer, at nogen meget nødigt vil afsted, siger Silkeborg-cheftræner Peter Sørensen. Se et interview her.

 

IMG_5262

Magnus har 114 ghettoblastere i sin stue

IMG_1327

Skoleleder efter lokal nedlukning: - Det er synd for børnene

Skærmbillede 2021-04-16 kl. 20.20.54

Dyre dråber til dyrene: - Det giver os en kæmpe merudgift

Øl

Hjemme-ølbrygning er blevet en populær hobby under Corona: - Det er fuldstændig eksploderet

politibil

Efter flere skudepisoder i Aarhus: Politiet genindfører to visitationszoner

Street food randers

Østjyske street food-markeder åbner ikke

Dagens mest læste