Boligpriserne stiger på Samsø

Boligpriserne på Samsø er steget 36 procent på et år

Foto: Colourbox / Aarhus Universitet

Kvadratmeterprisen på boliger på Samsø er steget i løbet af et år. I andet kvartal i 2016 var priserne på en kvadratmeterbolig på øen i Kattegat 36 procent højere end samme tid sidste år.

I 2015 kostede en kvadratmeter i gennemsnit 5.295 kroner. I 2016 var den pris steget til 7.203 kroner. Det viser tal fra Bolius, der er et videnscenter for boligejerne.

Man skal dog tage med i betragtning, at priserne baserer sig på henholdsvis seks og syv hushandler i 2015 og 2016, og derfor kan der være udsving i tallene. 

Læs også Lavere billetpriser får flere med færgen

Befolkningstallet på Samsø er også steget en lille smule. Tallet har ellers været nedadgående i en periode.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var befolkningstallet i 2010 på 4.010 indbyggere på øen. Helt indtil andet kvartal i 2015 faldt tallet til 3.697 indbyggere. Men så fik kurven et knæk, og der kom flere til øen. I tredje kvartal i 2016 er befolkningstallet på øen 3.753. 

02:03

Der er stor glæde hos de lokale beboere på Samsø. Billigere færgebilletter fra Hou har ført til, at langt flere turister besøger øen. Se mere i dette tidligere indslag fra sommeren.

Luk video