Næsten 600 passagerer afvist uden mundbind

Midttrafik har afvist næsten 600 passagerer, der ikke brugte mundbind i busser og letbane. Få gange er politiet blevet tilkaldt.

Når man skal en tur med bussen, skal man huske at tage mundbind på.

Og det gør langt de fleste i Aarhus.

Siden mundbind blev et krav i offentlig transport, har vagter i Aarhus kontrolleret 115.000 kunder i bybusser og letbanen, og af dem er 513 blevet bedt om at forlade bussen, fordi de ikke bar mundbind.

Det svarer til 0,44 procent.

- Jeg synes, det er et rigtig positivt tal, fordi det er forsvindende lidt, siger funktionsdirektør i Midttrafik Thomas Dalgaard Mikkelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

I resten af regionen har Midttrafik afvist 60 passagerer. Derudover har de givet 176 påbud - primært til børn og personer, der ikke bærer mundbind på trafikterminalerne.

Flere vagter

Når en kunde ikke bærer mundbind i den offentlige transport, kan der ifølge Midttrafik ske flere ting afhængig af alderen på kunden og kundens opførsel.

- Vi sender ikke børn af bussen, siger Thomas Dalgaard Mikkelsen.

Det står dog anderledes til med voksne. 

- Vi går i dialog og spørger til årsag, og hvis det er en principsag, beder vi dem forlade bussen, og hvis de ikke vil det, ringer vi til politiet, siger Thomas Dalgaard Mikkelsen.

Midttrafik har hævet antallet af vagter med halvtreds procent, da antallet af passagerer er steget efter studiestart.

Tager det alvorligt

- Jeg synes det er vigtigt at sende et signal, om at vi skal passe på hinanden, siger Thomas Dalgaard Mikkelsen.

De oplever dog ikke, at der er flere kunder, der nægter at bruge mundbind.

- Vi fik markant flere kunder ved studiestart, men afviste kunder forblev på samme niveau, så for mig er det et billede af at aarhusianerne tager det alvorligt, siger Thomas Dalgaard Mikkelsen.

Selve kravet om mundbind er sat til at udløbe i slutningen af oktober.

Undtagelser for brug af mundbind

 

TV2 ØSTJYLLAND bringer i aften et indslag om en kvinde, der nægter at bruge mundbind, da hun mener, at det ikke virker og kan være sundhedsskadeligt. Hun er en del af en bevægelse, der vokser på sociale medier.

20210515-110842-L-1920x2751we

Dagens konfirmand kom tidligt i kongelig lære

Skærmbillede 2021-05-15 kl. 11.30.13

Trist majvejr fortsætter så langt øjet rækker

_DSC0162

Gellerup-demonstration endte uden sigtelser

20200727-180240-2-1920x1308we

Trods ny vejledning: Rejsebureau tror ikke på rejse-boom

Lige nu
20210511-152255-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Konservative vil stryge restriktioner og starte forfra

Lisbjerg forbrænding

Nu begynder afbrændingen af mink i Lisbjerg

Dagens mest læste