Trafikulykke spærrede hovedvej: En person kørt på hospitalet

Tre biler var indblandet i en trafikulykke. Hammelvej ved Haslund var kortvarigt spærret i begge retninger

Foto: Google Street View

Foto: Google Maps

1 af 2

Onsdag morgen kort før klokken syv skete et trafikuheld på Hammelvej ved Haslund sydvest for Randers. Hammevej, hovedvej 46, blev kortvarigt spærret i begge retninger, mens der blev ryddet op på stedet.

Ifølge vagtchefen ved Østjyllands Politi var to biler kørt ind i en varebil, der havde en skurvogn spændt på. Flere biler var endt i grøften efter sammenstødet.

- Der er sket kraftige skader på køretøjerne, og en person er kørt på hospitalet og der en ambulance mere derude, der vurderer, om der er flere, der skal afsted, siger Jens Rønbjerg til tv2oj.dk onsdag morgen. 

Læs også Tre brande ved virksomhed i Randers i nat

Kort før klokken 7.30 kunne politiet melde, at krydset, hvor ulykken skete, var genåbnet.