TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
15. mar 2023, kl. 12:58
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stor lettelse efter æseljagt

Påsken nærmer sig, og det betyder, at præsterne i Kristrup Kirke ved Randers har haft travlt. Faktisk har de været 'desperate'. Men nu - over to uger før deadline - er krisen løst.

Det er lykkedes at finde en afløser til æslet Sita.
Det er lykkedes at finde en afløser til æslet Sita. Foto: Privatfoto
  • ANSO
    Anette Solgaard
    Lokalreporter i Randers Kommune

Æslet Sita er gået bort i en alder af 27 år efter flere års tro tjeneste som påskespils-æsel. 

Præsterne i Kristrup Kirke har derfor på sociale medier eftersøgt en afløser, der kan medvirke i en børnegudstjeneste palmesøndag. 

- Det har altid været en stor succes. Vi har gjort det her siden 2016 med skiftende æsler, og derfor er vi lidt desperate nu, da vi pludselig får at vide, at Sita er gået bort, fortalte sognepræst Susanne Hjørlund til TV2 Østjylland for nogle uger siden. 

Det er ikke nemt at finde et nyt æsel, der er så tamt, at det finder sig i at blive klappet og nusset af en flok børn, ligesom der kan være naturlige forstyrrelser i form af lyde og lys i en kirke under en gudstjeneste. Derfor var Susanne Hjørlund ikke sikker på, det ville lykkes i tide. 

Sognepræsterne Susanne Hjørlund (t.v.) og Mette Olesen Krawiec med det nu afdøde kirkeæsel Sita.
Sognepræsterne Susanne Hjørlund (t.v.) og Mette Olesen Krawiec med det nu afdøde kirkeæsel Sita. Foto: Privatfoto

Sus er klar til børnegudstjeneste 

Men nu har kirken fundet et egnet æsel. Nemlig æslet Sus, som har samme ejere som afdøde Sita. Æselejerne troede i første omgang, at det var et krav, at æslet skulle kunne gå med ind i kirken, men da det viste sig ikke at være tilfældet, har ejerne vurderet, at det noget mindre og yngre æsel Sus godt kan varetage opgaven som kirkeæsel.

- Vi er simpelthen så glade for, at vi har fundet en afløser. Folk har været søde til at dele vores opslag og hjælpe os med at finde et æsel. Sus har også et fint lille kors i pelsen på ryggen, så det kunne ikke være bedre, siger Susanne Hjørlund. 

quote
Det er bare nemmere at huske palmesøndag, når man kan lugte og røre ved et æsel.
Susanne Hjørlund, præst

Planen er, at æslet sammen med børn med palmegrene skal gå op til kirkedøren, og så bliver æslet stående udenfor under gudstjenesten, hvorefter børnene kan klappe, hilse og eventuelt få en ridetur. 

Inde i selve kirken har Susanne Hjørlunds kollega indvilliget i at iføre sig en æsel-heldragt til påskeoptoget. 

- Det er bare nemmere at huske palmesøndag, når man kan lugte og røre ved et æsel. For æslet spillede en vigtig rolle palmesøndag, hvor Jesus kom til Jerusalem, og alle regnede med, at han skulle hyldes som en konge. I stedet for at komme ridende på en stor, flot hest, vælger han et undseeligt arbejdsdyr, som man ikke regnede for noget, siger Susanne Hjørlund. 

Næste ønske: En kamel til Helligtrekonger

Susanne Hjørlunds næste ønske er at få en kirkekamel til Helligtrekonger-gudstjeneste næste år. 

- Vi har før været tæt på at finde en kamel, vi kunne låne til børnegudstjenesten. Det kunne virkelig være cool at have en kamel sammen med børn udklædt som de tre vise mænd, så det går vi og drømmer lidt om, siger hun. 

facebook twitter mail

Læs også

  • Æsel i Kristrup Kirke

    Præster jagter Sitas afløser: - Vi er desperate - hvem kan hjælpe os?

Mest sete

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Arne Daa Petersen

    Arne kom ud til dyreunge med brækkede knogler: - Få nu jeres hunde i snor

  • Musik på Toppen Nicklas Sahl

    Lokal stjerne spillede til havefest - hele familien dansede med

  • Randers pride

    Video: Regnbuefest fyldte gaderne

  • Hans Csösz (26)

    Sjældne fuglearter forsvinder - ræven er på spil

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Mikkel og ringen

    Mikkels forsvundne ring dukkede pludselig op under fodboldkamp

  • Badebro

    Badebro lukkes ved populær sø – er for farlig

  • Indsamling 1

    Fodboldklub indsamler stort beløb til kræftramte børn

  • sol sommer strand stranden bade solbrændt solbade

    Hvert tredje barn bliver solskoldet i sommerferien

  • Liveblog
    frank drabssag

    Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Jesper Lund Klaris

    Lejrskoler kan være fortid: Forældre frygter store besparelser

  • tørke vanding mark landmand mark

    Populære grøntsager vil snart stige i pris, hvis regnen udebliver

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.