Steg ud af bilen og blev påkørt
Fik både hoftebrud og hjernerystelse
1. dec 2013, kl. 13:06
Mere end 30 dage gammel
Man skal se sig for, når man stiger ud sin bil. Det fandt en 38-årig mand i aftes ud af.
Ifølge Østjyllands Politi blev den 38-årige mand påkørt ved Hobrovej i Randers, da han ville stige ud af sin bil.
Uheldet skete klokken 17.02, hvor en 24-årig mand kom kørende ad Hobrovej og kørte ind i den 38-årige mand.
Den 38-årige mand pådrog sig en hjernerystelse og et brud på hoften i forbindelse med uheldet.
Politiets efterforskning skal nu afsløre, hvem der bærer skylden for uheldet, oplyser vagtchefen.