Socialrådgivere er bekymrede for fremtiden
Planlagte besparelser på 52 millioner kroner vil ramme socialområdet hårdt, lyder det fra fællestillidsrepræsentant
Socialrådgiverne i Randers Kommune føler ikke, at byrådspolitikerne har lyttet til deres bekymringer, når det kommer til at fremtidige millionbesparelser.
Det fortæller socialrådgivernes fællestillidsmand Henrik Manero Hald, som frygter for lange sagsbehandlingstider og flere klager fra borgerne, fordi arbejdspresset i kommunens socialafdeling er tårnhøjt:
- I forhold til det administrative, der går vi konstant på en balancegang i forhold til lovgivningen, siger han.
Et byrådsflertal i Randers Kommune har for nyligt besluttet, at der skal spares 52 millioner kroner på socialområdet i perioden 2016-2019.
Svært at overholde tidsfrister
Besparelser, som ifølge fællestillidsrepræsentanten vil gå ud over børnesamtaler og undersøgelser på baggrund af for eksempel underretninger om omsorgsvigt og misbrug.
Medarbejderne i socialafdelingen udformede derfor et fælles høringssvartil politikerne forud for beslutningen om nedskæringer, hvor de beskrev både den nuværende og fremtidige situation.
Besparelserne kan føre til, at medarbejderne ikke overholder de lovbestemte tidsfrister, hvilket Henrik Manero Hald endnu gang gerne vil gøre politikerne opmærksomme på:
- Så risikerer man, at man simpelthen ikke kan nå at lave det, man skal inden for de tidfrister, der er og inden for de opfølgninger, der skal laves i forhold til lovgivningen, siger han og understreger, at det ikke kun er i Randers Kommune, at presset er højt på socialområdet.
Du kan se et længere video-interview med fællestillidsrepræsentant Henrik Manero Hald.