Slået i hovedet umotiveret

Gerningsmanden stak efterfølgende af

Foto: Google Maps

En 24-årig mand blev natten til søndag pludselig slået i hovedet af en mand på Kirkegade i Randers.

- Ifølge den forklaring, som vi har fået, virker det fuldstændig umotiveret, siger Klaus Møller, der er vagtchef hos Østjyllands Politi.

Den 24-årige blev pludselig slået i hovedet på åben gade, og gerningsmanden stak efterfølgende af i retning mod Storegade.

Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, 32-37 år og omkring 180 centimeter høj. Han er almindelig af bygning, og har brunt mellemlangt hår. Han talte dansk og var iført en mørk jakke, en grålig sweater, mørke cowboybukser og mørke sko.

Har du oplysninger i sagen, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.