Skoler skal miste de store klassetrin
Flere folkeskoler i Randers Kommune skal kun undervise op til 6. klasse, hvis det står til Venstre.
I dag var der almindelig undervisning for 9. klasse på Bjerregrav Skole ved Randers.
Men i fremtiden kan det være slut. Venstre i Randers Kommune vil nemlig nedlægge de store klassetrin (7., 8. og 9. klasse) på mange af oplandsskolerne, og samle eleverne på færre skoler.
Bjerregrav Skole kan med sine godt 200 elever let komme i skudlinjen og miste klasetrin i fremtiden.
Og det kan betyde, at skolens ældste elever må tage turen ind til Randers for at lære dansk og matematik.
Det er et udspil, som ikke vinder gehør på skolen.
- Man river folkeskolen over. Der er jo ingen automatik i, at der er større faglighed på større skoler, lyder det fra skoleinspektør Marianne Kirkegaard, som frygter for at komme til at lede en halv skole i fremtiden.
Men meget tyder på, at eleverne på må opgive drømmen om at gå fra 1-9 klasse på deres yndlingsskole, for Socialdemokraterne i Randers er ikke afvisende over for Vestres forslag.
Se hele historien på TV 2 | ØSTJYLLAND i aften mandag klokken 19.30.