Randers-spillere på begge hold
Spanien stiller med stregspiller fra Randers HK
Der et par spillere på det spanske mandskab, der i dag spiller bronzekamp mod Danmark, som har et rigtigt godt kendskab til de danske spillere, fordi de spiller eller har spillet i Dame Håndbold Ligaen.
En af dem er Veronica Cuadrado, der er stregspiller i Randers HK. Hun står dermed også over for en holdkammerat i det danske midterforsvar, hvor det er Mette Melgaard, der har dirigentstokken.
- Melgaard er en god spiller og en meget stærk spiller. Hun er helt sikkert vigtig for det danske hold, siger spanieren.
Trods det gode forhåndskendskab til den danske liga, tør hun dog ikke vurdere det danske holds styrker og svagheder.
- Jeg har ikke set Danmark endnu, så jeg ved ikke, hvordan de spiller. Jeg kender spillerne, men jeg ved ikke, hvordan holdet spiller sammen, siger Cuadrado.
Hun er spændt på at se, hvordan gejsten er på det spanske hold efter 22-30-afklapsningen forleden mod Norge.
- Vi vidste godt, at det ville svært, men vi spillede dårligt, og vi var måske også en smule trætte. Jeg håber, at vi er bedre mod Danmark, siger den 182 centimeter lange spanier.
Læs mere om Veronica Cuadrado her