Randers' mulige modstandere
Der er nu sat navn på, hvem Randers FCs kan møde i den tredje kvalifikationsrunde i Europa League
Der venter Randers FC-spillerne en tur til enten Dublin i Irland eller Skien i Norge, hvis de formår at hente point mod IF Elfsborg.
På tirsdag møder randrusianerne det norske hold i returkampen i den anden kvalifikationsrunde til Europa League.
Første kamp blev spillet torsdag aften på AutoC Park i Randers og endte uafgjort 0-0.
Se også: Borring: Uafgjort er ærgerligt
I dag har det europæiske fodboldforbund UEFA så trukket lod til tredje kvalifikationsrunde, som enten Randers eller Elfsborg går videre til.
I næste runde venter enten Shamrock Rovers FC fra Irland eller Odds BK fra Norge.
Meget kunne tyde på, at modstanderen bliver de norske bronzevindere fra Odds BK. Holdet vandt nemlig det første opgør mod Shamrock Rovers med 2-0.
Om det er Randers FC, der kan se frem til at gå videre i Europa League-kvalifikationen, bliver afgjort på tirsdag på udebane mod Elfsborg.