Randers HK vinder gyser
Vandt over HC Odense i tæt opgør
29. sep 2014, kl. 21:09
Mere end 30 dage gammel
Randers HK var mandag aften på besøg i Odense, og her blev det til en sejr på 24-23 efter et tæt opgør i Dameligaen, hvor hjemmeholdet brændte et straffekast til allersidst.
Og dermed er Randers-kvinderne fortsat med helt i toppen af ligaen.
De to hold kørte et parløb gennem det meste af kampen, men Randers HK var foran 12-10 ved pausen. Selv om Randers HK tabte anden halvleg med et enkelt mål, løb holdet alligevel med sejren. 24-23 til randrusianerne.
Med sejren rykker Randers HK op på en delt tredjeplads og har nu otte point efter seks runder i Dameligaen. Det er to færre end Viborg HK og Team Esbjerg, som begge har ti point.