Østjysk par er nye nordiske mestre

Dartspilleren Mogens "Turbo" Christensen fra Randers Dart Club vandt lørdag mesterskabet sammen med makkeren Per Laursen fra Potten i Sorring

Mogens "Turbo" Christensen står her til venstre med pokalen. Både han og makkeren Per Laursen ser ganske godt tilfredse ud.

Mogens "Turbo" Christensen

1 af 2

Østjylland har fået et sæt nordiske mestre. Det er i dart, at Mogens "Turbo" Christensen fra Randers Dart Club lørdag hev trofæet hjem sammen med Per Laursen fra dartklubben Potten i Sorring.

Mesterskaberne blev afviklet i Sundvollen i Norge, og de to danskere stillede op i klassen "pairs", hvor man hele tiden skiftes til at sende sine pile af sted.

Vandt alle kampe

Parret gik ubesejret gennem turneringen, og finalen blev nordmændene Wagner og Elvevoll slået med 4-3. Således kunne de to østjyske spillere hæve pokalen i vejret.

Sofie skaffede sejr til Samsø

Begge spillere har i mange år været en del af den danske dartelite. Randrusianeren har eksempelvis været en del af det danske landshold gennem en længere periode, og i november deltog han også i VM.

Netop Mogens "Turbo" Christensen fra Randers kan i dag udover mesterskabet også fejre sin 50 års fødselsdag.