Kendt spillested i fare for at styrte sammen – nu er det reddet

I årevis har folkene bag det randrusianske spillested Café von Hatten levet i uvished. Nu er der håb for fremtiden.

Man kan ikke tale om den randrusianske musikscene uden at nævne spillestedet Café von Hatten. Store bands som Dizzy Mizz Lizzy og Carpark North har en fortid her, og stedet har en unik plads i hjertet hos mange kendte musikere.

Derfor har det også skåret i netop de hjerter, at stedet gennem de seneste år har været lukningstruet, fordi det ligger i en faldefærdig bygning. Nu er der dog godt nyt.

quote Jeg kan bekræfte, at der er blevet underskrevet en købsaftale, og caféen bliver. Vi drømmer om at skabe et ungdomskulturhus.

Henri Amsler, sekretær, Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers Kommune

Bygningen som spillestedet ligger i – von Hattenhus – er blevet solgt. Køberen er Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers Kommune.

- Jeg kan bekræfte, at der er blevet underskrevet en købsaftale, og caféen bliver. Vi drømmer om at skabe et ungdomskulturhus, siger sekretær for fonden, Henri Amsler, til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Tidligere på året stillede folkene bag Café von Hatten sig frem med bekymringer for fremtiden. Det var dengang tydeligt at se, von Hattenhus var i fare for at styrte sammen.

Tidligere ejer fik påbud

Der er allerede nedsat et idéudvalg med repræsentanter fra Café von Hatten, fonden og Randers Kommune, som skal kigge på, hvordan huset skal udvikle sig.

- Der skal efter planen laves mødelokaler og to boliger i tagetagen. Vi skal have fundet nogle lejere, så der kommer flere indtægter, forklarer Henri Amsler.

Inden nye lejere kan flytte ind, skal et større renoveringsarbejde dog gennemføres. For von Hattenhus trænger i den grad til en kærlig hånd.

Den tidligere ejer fik tidligere på året et påbud om at renovere, fordi bygningen ikke var tilstrækkeligt vedligeholdt.

Den opgave ligger nu hos fonden.

Tidligere på året kunne man konstatere, at der flere steder var store revner i husets facade. 
Tidligere på året kunne man konstatere, at der flere steder var store revner i husets facade. 
På husets loft var en stor gruppe duer flyttet ind. 
På husets loft var en stor gruppe duer flyttet ind. 

Begynder til foråret

Ifølge Henri Amsler går renoveringsarbejdet tidligst i gang til næste forår, da der først skal styr på projektering og lignende.

quote Det er nærmest helt surrealistisk. I otte år har jeg personligt kæmpet for stedet, og i mange af årene har bygningen været i fare for at styrte sammen.

Søren Ballegaard, frivillig, Café von Hatten

Under alle omstændigheder glæder det folkene bag Café von Hatten, at bygningen er solgt.

- Vi er lykkelige. Det er nærmest helt surrealistisk. I otte år har jeg personligt kæmpet for stedet, og i mange af årene har bygningen været i fare for at styrte sammen. Det kan ikke undgå at påvirke brugerne, siger frivillig konsulent for cafeen, Søren Ballegaard, til TV2 ØSTJYLLAND.

I første omgang var det kun meningen, at Søren Ballegaard skulle hjælpe caféen i en tidligere sag for år tilbage. Men nu er han blevet nærmest fast konsulent for stedet og de frivillige medarbejdere.
I første omgang var det kun meningen, at Søren Ballegaard skulle hjælpe caféen i en tidligere sag for år tilbage. Men nu er han blevet nærmest fast konsulent for stedet og de frivillige medarbejdere.

Havde ikke råd til at renovere

Han gik i første omgang ind i kampen for at redde Café von Hatten, fordi den nu tidligere ejer ville smide caféen ud af lejemålet.

Siden blev det til en kamp for at få ham til at renovere bygningen.

På Café von Hattens plakatvæg hænger blandt andet en hilsen fra Carpark North, der hylder stedet og dets betydning for bandmedlemmernes karriere.
På Café von Hattens plakatvæg hænger blandt andet en hilsen fra Carpark North, der hylder stedet og dets betydning for bandmedlemmernes karriere.

- Det viste sig, at han ikke havde midlerne og evnerne til at gøre det, så vi er glade for, at der nu er fundet en løsning, siger Søren Ballegaard.

- Jeg skulle egentlig blot hjælpe i nogle måneder, men det blev altså til otte år. Det har været hårdt, men jeg er stolt over, at det lykkes, fortsætter han. 

Mest læste

Mere fra Randers

Fængselsmuseet Fængslet

Folk stod i kø for at komme i Fængslet

Else Jensen coronavaccination Plejehjemmet Ankersgade første vaccine

Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

Lige nu
corona

liveblog COVID-19 LIVE: Forsker: Lyntest ved køkkenbordet kan fange smittede

Vaccine

play For få bliver vaccineret: Bookingsystem spænder ben for ældre

Sommerhus

play Tidlig rift om sommerhuse: - Hylderne er næsten tomme

Grenaa-Anholt Færgefart

play Skibet er ladet med vacciner: Lige nu får øboere stikket