Høj julehest sejlede ind i Randers Havn

I anledning af Randers Handelsråds 175 års jubilæum får byen i år en gave i form af en 6,5 m høj julelys-hest, der fredag ankom fra vandsiden

Som noget helt nyt kommer julemanden i dag sejlede til Randers, hvor han formentlig bliver modtaget af en masse glade børn. Senere skal han så tænde lysene på byens juletræ ved det gamle rådhus. Inden da venter der dog julemanden en stor overraskelse.

På havnen bliver han og de fremmødte nemlig mødt af en 6,5 m høj julelys-hest, der står på en pram i havnebassinet. Den er doneret til byen i anledningen af Randers Handelsråds 175 års jubilæum, og fredag morgen blev hesten sejlet ind.

- Vi kører et projekt med Randers som lysets by, og i den forbindelse er det her det første visuelle bevis på, at vi er i gang. Og så passer en hest bare rigtig godt til Randers, lyder det fra bestyrelsesmedlem i Randers Handelsråd, Morten Arnesen.

Første perle på en lang snor

Tilbage i 60'erne var byen nemlig kendt for sine store hestemarkeder, og på Østervold står den Jyske Hingst, så ifølge Morten Arnesen passer en julehest perfekt til Randers.

- Hesten er første perle på en snor af lysprojekter, der gerne skal tiltrække tusinder af mennesker, som vil komme for at beundre den smukke lyssætning i de mange forskellige byrum. I 2017 kommer der eksempelvis en stor vandmusical med masser af lys, fortæller Morten Arnesen.

Lysene på hesten bliver for første gang tændt i dag, når julemanden kommer sejlende til byen kl. 16.30.

Pernille Blossom

playCorona kickstartede drømmen: Pernille snitter på livet løs

Endelave vaccination

83-årige Jørgen fik første stik på Endelave

brændeovn

play Miljøorganisation om natligt brændeovnsforbud: Det vil slet ikke løse problemet

Makram Stige Drøgemüller

Stine giver knyttede kram: Hvis jeg får én til at smile, er mit arbejde gjort

Vindstød

Stormlavtryk i Nordsøen sender torsdag kraftigt blæst til hele Danmark

storke storkepar storkeunger Enslev

playEfter unger døde: Nu får landsby ny storkerede