Hjemløse snører støvlerne
DM i gadefodbold for socialt udsatte i denne uge
Randers vil i denne weekend være fyldt med fodbold og glade mennesker, når byen i år er vært for DM i gadefodbold for socialt udsatte.
Det betyder, at omkring 250 socialt udsatte person fra hele landet vil komme til byen for at dyste om æren og trofæet.
Det vil være en broget skare af blandt andet hjemløse og andre udsatte personer, som for en weekend glemmer problemerne og fokuserer på samvær og fællesskab.
- Mange af spillerne døjer med manglende selvtillid, men når de spiller gadefodbold oplever de, at der er noget de er gode til. De danner nye relationer og tager sig godt af hinanden, siger fodboldtræner Lars Thomsen og fortsætter:
- For mange af spillerne er træningen måske den eneste gang om ugen, de kommer ud af huset, og derfor har det så stor betydning.
To af spillerne fra Randers, som allerede er gået i hård træning, er vennerne Dan og Boris.
De glæder sig til fællesskabet ved DM i gadefodbold, møde nye mennesker og så vil en sejr heller ikke være af vejen.
- Vi har fået både sølv og bronze - nu skal vi snart have noget guld, siger Dan.
DM i gadefodbold foregår på J. O. Jrags Plads i Randers fra den 13.-14. september.