Havnearbejdere i strejke
Havnearbejderne i Århus og Randers har nedlagt arbejdet i protest mod nye EU-regler.
16. jan 2006, kl. 09:18
Mere end 30 dage gammel
Havnene i Århus og Randers blev ligesom en række andre havne over hele Europa mandag morgen ramt af strejke.
Havnearbejderne protesterer mod et EU-direktiv, som de frygter vil tage arbejdet fra dem og overlade det til søfolk.
Omkring 10.000 af de i alt 35.000 strejkende havnearbejdere demonstrerer mandag foran EU-parlamentet i Strasbourg.
- Vi vil gøre opmærksom på, at man ikke skal lave den form for direktiver. Direktivet giver søfolk ret til at udføre arbejde rundt i havnene, men hvorfor skal i forvejen underbetalte søfolk udføre vores arbejde, så vi måske bliver arbejdsløse, siger Jan Lund Christensen fra 3F i Skagen til Ritzau.