Far fængslet for grov vold mod sin nyfødte søn
En 31-årig er sigtet for grov vold mod sin nyfødte søn. Han er varetægtsfængslet i fire uger.
Her til formiddag fremstiller Østjyllands Politi en 31-årig mand i Retten i Randers. Her blev han varetægtsfængslet i fire uger.
Han nægter sig skyldig og kærede afgørelsen til landsretten.
Han er sigtet for grov vold mod sin søn.
Det skal være begået i perioden, fra sønnen blev født i december 2021, og til den 10. juni i år.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Ifølge Randers Amtsavis er volden begået på en adresse i en landsby uden for Randers. Farens vold har pådraget barnet livsfarlige blødninger i hjernen, brud på venstre lårbensknogle samt et bidemærke på den ene kind, skriver Amtsavisen.
Faren nægter sig skyldig.
Dørene blev lukket, efter at sigtelsen var læst op.
TV2 ØSTJYLLAND følger sagen