- Et fantastisk landskab
Nyt naturområde indviet vest for Randers
Kronjyderne har fået en ekstra mulighed, når det ved morgenbordet skal afgøres, hvor søndagsturen skal gå hen.
Med borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) i spidsen indviede Randers Kommune tirsdag et helt nyt naturområde i kommunens vestlige del.
I fremtiden er det meningen, at områdets beboere og dets gæster på nært hold kan nyde naturen i Læsten Bakker, som er naturområdets officielle navn.
- Der er et fantastisk landskab at se på. Der er en masse gode fugle og dyr herude. Men først og fremmest er det et fantastisk landskab, forklarer skov- og landskabsingeniør Jørgen Mejlsø til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Indtil i dag havde Læsten Bakker ikke været åben for offentligheden i 15 år.
Se mere i videoen øverst på siden.