Alle elever tilbage i skole efter stort smitteudbrud og nedlukning

Der er ingen nye smittede efter nedlukning, oplyser skoleleder.

Tre ugers nedlukning har været en effekt kur mod det coronaudbrud, der ramte Randers Lille Skole i starten af oktober.

30 elever og lærere var smittede, men nu er samtlige vendt tilbage til en almindelig skoledag.

Det oplyser skoleleder Peter Engelbrekt Knøss til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi har fået renset godt ud, og intet tyder på, at der er nye smittede. Det viser, synes jeg, at nedlukningen var den rigtige beslutning, siger han. 

Skoleleder Peter Engelbrekt Knøss er fortrøstningsfuld efter nedlukning af Randers Lille Skole.
Skoleleder Peter Engelbrekt Knøss er fortrøstningsfuld efter nedlukning af Randers Lille Skole.

Trænger til hverdag

Er det en anderledes skoledag end før, eleverne møder ind til?

- Vi er nødt til at genskabe hverdagen. Vi kan ikke leve i angst for, at det kommer til at ske igen. Vi er ikke startet med et nødberedskab. Vi trænger til en helt almindelig hverdag, efter at vi har vendt skuden helt og sendt eleverne hjem til virtuel undervisning, siger Peter Engelbrekt Knøss til TV2 ØSTJYLLAND

Han har ikke ligget på den lade side i de uger, skolen var lukket ned. 

- Jeg har sgu' haft vanvittigt travlt. Når man lukker så hurtigt, har man en kæmpe stor kommunikationsopgave. Man skal hele tiden sørge for at vide, hvad næste skridt er. Vi har haft et rigtig godt forældresamarbejde, hvor forældrene har indberettet, hvad status er i deres hjem, siger Peter Engelbrekt Knøss og fortsætter:

- Jeg har også haft noget personale, der har været ramt. Vi har også haft seks lærere syge, og vi har skullet finde ud af, hvordan vi løste det.

Mange lærere og elever er trætte, lyder det, men ellers kæmper ingen med senfølger efter sygdommen. 

- Vi er meget skrappe til at lufte rigtig meget ud, og vi lukker en masse møder ned. Det gælder både i personalegruppen og i forhold til eksterne møder

Ifølge skolelederen kom coronavirus, COVID-19, ind på skolen via en medarbejder. 

Skærmbillede 2021-05-15 kl. 11.30.13

Trist majvejr fortsætter så langt øjet rækker

_DSC0162

Gellerup-demonstration endte uden sigtelser

IMG_0209

play VIDEO: Kom med på jagt efter forsvundet anker

Lige nu
20210511-152255-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Konservative vil stryge restriktioner og starte forfra

Lisbjerg forbrænding

Nu begynder afbrændingen af mink i Lisbjerg

20210202-175316-L-1500x1000we

Aarhus-politiker misbrugt i coronaskeptisk kampagne

Dagens mest læste