Ældre udsat for tricktyveri

To personer blev tirsdag udsat for tricktyveri

En 75 årig kvinde fra Randers og en 93-årig kvinde fra Aarhus blev tirsdag udsat for tricktyveri.

Det første tilfælde skete i Randers først på eftermiddagen, hvor den 75-årige havde være i en Rema 1000-butik for at handle. Efterfølgende gik hun på restaurant, men her indfandt sig også tre personer, som forinden havde stået bag hende i køen, da hun betalte i dagligvarebutikken.

Ifølge Østjyllands Politi faldt de tre personer i snak med den 75-årige kvinde på restauranten, og den ene af de tre, en kvinde, var meget anmassende og ville kramme den 75-årige.

Den 75-årige opdagede efterfølgende, at hendes dankort var blevet stjålet, og at der var blevet hævet penge på det.

- Vi ser desværre nogen gange, at de stiller sig i køen bagved forurettede og får aflæst koden, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.

De tre mistænkte i sagen beskrives som:

A: Mand, cirka 50 år gammel og cirka 175 centimeter høj. Han er almindelig af bygning og syd/østeuropæisk af afstamning. Han har mørkbrunt hår, og han var iført mørkt tøj.

B: Mand, cirka 35-40 år gammel og cirka 175 centimeter høj. Han er almindelig af bygning og syd/østeuropæisk af afstamning. Han har kort og mørkebrunt hår, og han var iført mørkt tøj.

C: Kvinde, cirka 30-35 år gammel og cirka 165 centimeter høj. Hun er spinkel af bygning, har langt og mørkbrunt hår, der sad i en hestehale, og hun var iført en hvid T-shirt med lange ærmer.

Alle tre talte engelsk.

Det andet tilfælde af tricktyveri tirsdag skete i Aarhus, hvor en 93-årig kvinde blev kontaktet af en ukendt kvinde.

Kvinden ringede på døren hos den 93-årige på Dronning Margrethes Vej og sagde, at hun skulle se på nogle møbler nede i gården.

Kvinden skubbede herefter den 93-årige ned i en stol, og forsøgte at give hende nakkemassage. Den 93-årige opdagede, at kvinde forsøgte at stjæle hendes halskæde, og hun bad derfor kvinden om at gå.

Den 93-årige kvinde kunne efterfølgende konstatere, at der var stjålet smykker fra fra et værelse i boligen.

Derfor formoder Østjyllands Politi, at der har været en medgerningsmand i boligen.

Den 93-årige var ifølge Østjyllands Politi så konfus efter den ubehagelige episode, at hun ikke kunne give et signalement af kvinden.

Har du oplysninger i de to sager, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.

Blomsten Silkeborg Winnie Christensen

playHvorfor må blomsterbutikker og Normal holde åbent, når Flying Tiger skal være lukket?

akutklinik Grenaa

play Muligt at lukning af akutklinikker forlænges: - Det er rigtig ubehageligt

Kalø Slotsruin vinter

playFrostvejr og solskin lokkede på vinterens koldeste dag

coronaprøve corona

Trods lavt smittetal stiger antal smittede med B117-variant

coronatest coronavirus covid-19 test

Opfordring ser ud til at virke: Testcenter oplever igen stor efterspørgsel

Thomas Pedersen

Før lavede Thomas guidede gåture: Nu bliver han forpustet af at gå ud i sit køkken