19-årig anholdt efter vold i Randers
Slog på tæven under bytur i Storegade
12. mar 2016, kl. 22:21
Mere end 30 dage gammel
En 19-årig mand har en sigtelse for vold hængende over hovedet, efter at han natten til lørdag var en tur i det randrusianske natteliv.
Under byturen gik den 19-årige ifølge Østjyllands Politi til angreb på en anden ung mand i Randers Midtby.
Den unge voldsmand slog ifølge politiet en 20-årig mand direkte i ansigtet.
Politiet måtte trække våben – blev truet med 30 cm lang kniv
Episoden fandt sted kl. 03.35 i værtshusgaden Storegade. Politiets døgnrapport melder intet om, hvad der fik den 19-årige til at slå det et år ældre offer, og om i hvilken grad offeret kom til skade.
Den 19-årige blev anholdt kort efter og kan altså se frem til et efterspil.