Ólafur: Spillerne håndterede de brændte chancer rigtig fint

Randers-træneren var efter 2-0-sejren over OB særdeles tilfreds med, at hans spillere formåede at kæmpe videre trods mange afbrændere

Én kæmpeafbrænder efter ét minut, et brændt straffespark efter ti minutter og yderligere flere store, men misbrugte chancer i resten af kampen.

Det kunne lyde som en beskrivelse af de mange kampe, Randers FC spillede i slutningen af efteråret og i begyndelsen af foråret, hvor kronjyderne brændte chance efter chance og måtte gå fra banen uden scoringer i seks kampe i streg.

quote Du kan altid som hold og som fodboldspiller komme ud for, at du har mislykkede forsøg. Og det handler ikke om, at du ikke mislykkes, men om hvordan du rejser dig.

Ólafur Kristjánsson

I overtiden af mandagens kamp mod OB fik Randers FC dog alligevel hevet en 2-0-sejr i land og gik dermed videre med en samlet sejr på komfortable 3-1. 

- Du får sådan en fornemmelse af, hvordan kampforløbet bliver. Det sneg sig måske ind, at det bliver sådan en kamp, hvor vi misbruger chancerne, efter de første ti minutter. Men jeg synes, spillerne håndterer det rigtigt fint ved at lade være at kigge sig over skulderen, men kigger fremad i stedet, forklarede Ólafur Kristjánsson efter kampen til Fodbold med Horup, og fortalte, hvordan de mange målløse kampe lærte dem at håndtere sådanne situationer.

- Du kan altid som hold og som fodboldspiller komme ud for, at du har mislykkede forsøg. Og det handler ikke om, at du ikke mislykkes, men om hvordan du rejser dig derfra. Og der er det cadeau til holdet, at vi efter en rigtig svær periode har rejst os både præstationsmæssigt men også resultatmæssigt.

God mavefornemmelse

På torsdag klokken 20 venter FC Midtjylland i Herning i én afgørende kamp om en plads i Europa League. Og mens herningenernes træner, Jess Thorup, var på plads på BioNutria Park mandag aften, så havde Ólafur Kristjánsson allerede på forhånd nærstuderet torsdagens eventuelle modstander.

- Jeg var så fræk, at jeg sammen med Enevoldsen (Peter, assistenttræner, red.) tog over til Herning for at se kampen i går (søndag, red.). For jeg havde en god mavefornemmelse i forhold til kampen i dag, og uanset resultatet så skal man altid være forberedt. 

Ólafur Kristjánsson dirigerede og dirigerede, men alligevel skulle hans hold helt ind i overtiden, før den samlede over OB endeligt blev cementeret.
Ólafur Kristjánsson dirigerede og dirigerede, men alligevel skulle hans hold helt ind i overtiden, før den samlede over OB endeligt blev cementeret. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Her så trænerduoen et FC Midtjylland-hold blive sat til vægs i egen hule af Lyngby, der tog fra Herning med en 3-0-sejr. Nu håber den islandske Randers-træner at kunne stække Midtjylland på samme måde.

- Det er med at spille lidt frigjort og se det som en mulighed i stedet for at blive tynget af pres, forklarer Ólafur Kristjansson.

Se interviewet med Ólafur Kristjánsson i videoen øverst i artiklen.

fitness udenførs

Fitness rykker uden for: Kom til dans og styrketræning i alt slags vejr

Endelave Kaninoen

Gratis færger tiltrak tusindvis af ø-turister: Borgmestre takker nej til endnu en omgang

Simone Nowack Pedersen (til venstre) og Nikiline Gade (i midten) fik begge stjålet deres identitet af gutten til højre

Hvem stjal Nikiline og Simones identitet?

auh

Regeringen genindfører rettigheder: - Der er rum til at åbne

Bianca Skouboe 1 (1)

Bianca undrer sig: - Jeg har bevist, jeg kan arbejde uden at smitte

image00006

play Video: Få en eksklusiv rundtur på spritny hurtigfærge