Voldtægt var opspind
Politiet i Grenaa sigter en kvinde for at have opdigtet en voldtægt.
5. maj 2004, kl. 09:30
Mere end 30 dage gammel
En 27-årig kvinde bliver nu sigtet for at have opdigtet en voldtægt, der skulle have fundet sted i Djurslands Museumgård natten til søndag den 18. april.
Kvinden forklarede politiet, at hun var blevet voldtaget af to udlændinge. Men efterforskningen har ifølge politiet afsløret, at voldtægten ikke kan have fundet sted.
Derfor sigtes kvinden nu for falsk anmeldelse. En forseelse, der kan give bøde eller fængsel indtil seks måneder.