Ville se 12-årige pigers bryster
Et par 12-årige piger fra Århus søgte om at blive barnepiger men fik i stedet ubehagelig sms.
To 12-årige piger fra Århus havde sat en seddel op i det lokale supermarked, hvor de tilbød sig som barnepiger for at tjene lidt ekstra.
Men i stedet fik de sig en grim overraskelse.
Det skriver Århus Stiftstidende.
En af pigerne fik efterfølgende en sms med følgende ordlyd:
"Hejsa barnepiger. Jeg søger billeder til et blad i USA. Jeg kan give omkring 400 til 700 kroner. Hvis I vil sende et prøvebillede af jeres bryster, er der mulighed for at I kan komme til at tjene mange penge. Hej søde du. Hilsen Peter."
Pigerne tog en snak med deres forældre, som herefter henvendte sig til politiet.
"Peter" været udspekuleret nok til at sende sin sms fra et taletidskort, der gør efterforskningen af afsenderen noget nær umulig.
Politiet opfordrer dog piger i lignende situation til at være på vagt over for lignende tilbud.