Vil ikke betale for hurtigfærge
Politikerne i amtsrådet skød i dag planerne om en hurtigfærge mellem Århus og Samsø i sænk.
23. feb 2004, kl. 14:40
Mere end 30 dage gammel
Beboerne på Samsø får ingen hutigfærge med direkte forbindelse til Århus - i hvert fald ikke for amtets penge.
Politikerne i amtsrådet vendte i dag tommelfingrene nedad, da de på et amtsrådsmøde i formiddag tog stilling til, om Århus Amt skulle betale for en hurtigrute. Det betyder, at samsingerne også i fremtiden må tage sig til takke med den nuværende færge, der sejler imellem Sælvig og Hou.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.