Vejret: Lunt efterårsvejr på vej
Gode chancer for at fange et glimt af solen
30. okt 2015, kl. 17:42
Mere end 30 dage gammel
De kommende dage byder på lunt og tørt vejr i Østjylland, hvor det skiftevis vil være gråt og solrigt.
- Det bliver gråt, men der er altså også plads til lidt solskin af og til, man skal bare have lidt tålmodighed, siger Peter Tanev fra TV 2 Vejret.
Lørdagen starter grå og diset i morgen- og formiddagstimerne, men i løbet af dagen bliver chancen for solskin større og større.
Vinden bliver let til jævn, og temperaturen sniger sig op på cirka 11 grader.
Søndag og mandag er der gode chancer for solskin, og begge dage er der udsigt til, at temperaturen lander på 13 grader, hvilket må siges at være lunt for november.
Du kan se hele vejrudsigten for de kommende dage i videoen øverst på siden.