Varm uge venter
Sol, sol og atter sol i næste uge
20. jul 2014, kl. 16:26
Mere end 30 dage gammel
Det er sommer, det er sol, og det er søndag.
Sådan lyder det i den velkendte Far til fire-sang, og sådan kunne man sagtens fortsætte med at synge hele næste uge - hvis man bare skiftede ugedagen ud.
Der kommer nemlig masser af sol til Østjylland. Et højtryk og svage vindforhold ser ifølge prognoserne ud til at give stribevis af flotte sommerdage.
Og med de lune dagstemperaturer begynder badevandet også at kravle deropad. Ved Fjellerup Strand er vandet målt til at være 24 grader varmt, mens der ved Grenaa og Aarhus ligger på omkring 21 grader.
- Badevarmet bliver lunere de kommende dage, fortæller Per Christiansen fra TV 2 Vejret.
Se en vejrudsigt for de kommende fem dage i videoen øverst i artiklen.