Våd begyndelse på søndagen: Senere kan solen kigge frem
Søndag starter vådt og koldt. Ud på eftermiddagen kan solen vise sit ansigt og give temperaturer mellem 15-16 grader.
Ugens sidste dag er startet vådt og gråt med regn og rusk. Det fortsætter hele formiddagen, lyder det fra Andreas Nyholm, TV2 Vejret:
Læs også:
- Det er en svag front, der skal passere i løbet af formiddagstimerne, så forvent at der er lidt smådryp i luften. Efter frokost er det dryppet af, og så kigger solen nok igennem af og til, siger han.
Det bliver dog på ingen måde varmt. Temperaturen kommer til at ligge mellem en 15-16 grader, og vinden vil opleves som kraftig:
- Der er frisk vind til kuling og kraftige vindstød. Så det er en af de dage, hvor man kan mærke, at det er efterår derude, og der er nok de første blade, der begynder at falde og sikkert også nogle æbler, der ryger til jorden, siger Andreas Nyholm.
#Blæsende dag med op til hård vind eller kuling omkring vest, i Vendsyssel op til hård eller måske stormende kuling samt vindstød op til stormstyrke. Derudover passerer en koldfront ned over landet 🌧️, men efterfølges af tørvejr og lidt sol 🌥️ pic.twitter.com/GXxi4RfuwB
— DMI (@dmidk) September 15, 2019