Ung tyv taget igen
21-årig mand anholdt efter tre indbrud i villaer i den nordlige del af Silkeborg i mandag aften og nat.
16. maj 2006, kl. 08:59
Mere end 30 dage gammel
Selv om man blot er 21 år, kan man godt være en gammel kending af politiet. Det gælder blandt andet for en ung mand fra Silkeborg, der i nat blev anholdt igen. Denne gang efter indbrud i tre villaer i det nordlige Silkeborg de foregående timer.
Ingen af stederne var det dog lykkedes ham at stjæle noget, inden beboerne opdagede ham og skræmte ham væk.
Ved den sidste af de tre villaer stjal han en cykel til sin flugt. Derpå kørte husets beboere ud for at lede efter ham.
Også politiet satte en eftersøgning i gang, og kort efter blev den 21-årige anholdt uden videre dramatik.