Udsigt til kolde dage og nætter
Torsdag morgen er der risiko for tåge og glatte veje
14. dec 2016, kl. 22:45
Mere end 30 dage gammel
Natten til torsdag byder mange steder i Østjylland på tåge og temperaturer under frysepunktet.
Det giver risiko for både tåge og glatte veje fra morgenstunden.
Som torsdagen skrider frem, kan solen vise sig på himlen, lyder det fra TV 2 Vejret.
Termometret når et par graders varme de steder, hvor det bliver varmest.
Vinden bliver svag til jævn.
Læs også
Udsigt til køligt og tørt onsdags-vejr
Natten til fredag skal vi igen have en omgang frost, og i dagtimerne kommer vi til at danse meget tæt med frysepunktet.
Lørdag er der udsigt til lidt lunere vejr, men med i købet er der risiko for lidt nedbør.
Søndag og mandag er der udsigt til en vejrmæssig blandet landhandel med temperaturer op til fem-seks grader.