TV-2 giver koncert på hjemmebane
TV-2 giver i aften sin første koncert i Århus siden udgivelsen af 'De første kærester på månen'.
3. feb 2006, kl. 13:52
Mere end 30 dage gammel
'Danmarks kedeligste orkester' spiller i aften sin første koncert på hjemmebane siden udgivelsen af det seneste album, 'De første kærester på månen'.
Pladen er indtil videre solgt i over 120.000 eksemplarer, hvilket har udløst tredobbelt platin.
TV-2 har i de seneste måneder optrådt for fulde huse rundt omkring i Danmark, men det er først i aften, at gruppen giver koncert i Århus. Det sker, når Steffen Brandt og co. klokken 20 indtager scenen i Scandinavian Congress Center.