Trafikminister: Bro-notat er forsimplet
Carina Christensen afviser nu notat, som påstod, at en tur over en fremtidig Kattegatbro vil koste 1.500 kroner.
I sidste uge kunne TV 2 | ØSTJYLLAND fremvise et notat fra trafikministeriet, der viste, at regningen for en kommende Kattegatbro ville blive så stor, at en returbillet ville løbe op i 3.000 kroner.
En regnestykke som en trafikekspert blankt afviste.
Så gik Socialdemokraterne ind i sagen med spørgsmål til ministeren om, hvad det egentligt var for et notat, og om ministeren er enig i notatets konklusioner.
Svaret lyder, at der er tale om et internt notat, der skulle orientere den tidligere trafikminister, Flemming Hansen. Desuden er regnestykket så forsimplet, at der ifølge Carina Christensen skal laves yderligere undersøgelser, hvis regnestykket skal kunne bruges til noget i praksis.