Trafikændringer i Randers
Fra uge 27 bliver især den tunge trafik udsat for restriktioner, når den skal køre i det centrale Randers.
Randers Byråd har besluttet at ændre forholdene for især den tunge trafik i midtbyen i Randers. I løbet af uge 27 vil medarbejdere fra Randers Kommune begynde at sætte nye vejskilte op forskellige steder i midtbyen. Skiltene vil for eksempel vise, at det nu er forbudt for lastbiler på over 12 tons at køre i Sløjfen, på Østervold samt visse andre gader.
Byrådet har ønsket af fjerne den tungeste trafik fra midtbyen, og det sker altså med et forbud mod lastbiler over 12 tons. Dog er der undtagelser for renovationsbiler og busser - herunder busser til Hotel Randers. Samtidig bliver Østervold - mellem Fischersgade og Nordregrave - omdannet til gågadezone. Det betyder, at der kun må køres med meget lav hastighed og med særlig opmærksomhed over for fodgængerne. Endelig bliver det midlertidige forbud mod kørsel i Sløjfen om lørdagen gjort permanent.
Du kan se, hvor og hvornår man må køre i det centrale Randers fra uge 27 ved at trykke her.