Træner utilfreds med hjemmebanen
AGF's træner Ove Pedersen humør kunne søndag ikke mildnes af en sejr. Banen var for dårlig, lød kritikken.
21. apr 2008, kl. 07:09
Mere end 30 dage gammel
AGF sikrede sig søndag tre tiltrængte point, men det var ikke nok til at sikre det gode humør hos træner Ove Pedersen.
- Der har været snakket så meget om vores spillestil, og når vi så endelig er klar og gerne vil spille fodbold, så har vi ikke engang en ordentlig græsplæne at spille på. Og det er altså skuffende, når kalenderen snart siger 1. maj, sagde Ove Pedersen til DR Sporten efter kampen.
Med sejren på den tilsyneladende mangelfulde hjemmebane lagde AGF yderligere afstand til den frygtede nedrykningsstreg.