Traditionen tro blev der afholdt 1. maj i Aarhus
Mange østjyske borgere var traditionen tro mødt op til 1. maj-arrangementer rundt omkring i Østjylland. Også i Aarhus var borgere og politikere mødt op. Og hvis man spørger politikerne er der rigeligt at kæmpe for.
- Jeg synes, vi har set med Panama Papers, at de rige fører en helt urimelig kamp mod almindelige mennesker og det skal vi gøre op med, siger byrådsmedlem i Aarhus Kommune Peter Hegner Bonfils.
Arbejdernes kampdag: Så er 1. maj-festen skudt i gang ...
Hos Alternativet var det arbejdsugen, der fyldte på 1. maj. De vil diskutere, hvordan danskernes arbejdsuge bedst muligt bliver tilrettelagt fremadrettet.
- Vi synes, at vi er nødt til at se på, hvordan arbejdsmarkedet skal skrues sammen fremadrettet. Der foreslår vi, at på lang sigt burde arbejdstiden sættes ned til 30 timer om ugen, siger medlem af folketinget Josephine Fock (Å).
Bjerregaard: Kvindefitness ikke et problem
I Aarhus blev der holdt 1. maj fejringer på Rådhuspladsen og Tangkrogen. Mange røde faner var medbragt som et tegn på arbejdernes kamp.
- Vi kan jo se, at der er firmaer, der forsøger at snyde deres ansatte for løn. Der er firmaer, der prøver at sænke lønnen, fjerne den ekstra ferieuge og ikke give ordentlige vilkår i forhold til barsel. Så der er desværre mere at kæmpe for, siger folketingskandidat Laila Lauridsen (SF).
Øverst kan du se, hvordan 1. maj foregik i Aarhus.
Nedenfor kan du se, hvordan det så ud, da TV 2 | ØSTJYLLAND fulgte politiker Jens Joel på hans 1. maj