Tosprogede elever bedre end danske
Integrationssucces på Hasle Skole i Århus: Tosprogede elever klarer sig bedst.
Undervisningsministeriet kan besøge en skole i Århus, hvis de vil vide, hvordan man bedst integrerer unge nydanskere. I hvert fald har skolen knækket alle kurver for karaktergivning i 2007, hvor Hasle Skoles tosprogede elever har overhalet de danske elevers gennemsnit.
De tosprogede elever kan prale af at have fået 8,1 i gennemsnit. Det er 0,2 procentpoint over de danske elevers gennemsnit. På landsplan er det de danske elever, der kan fremvise et snit på 8,1, mens de tosprogede klarer sig dårligere med 7,8.
Selv i fag som mundtlig dansk samt retstavning har de tosprogede givet de etniske danskere baghjul på Hasle Skole.
- Det er nok fordi vi har arbejdet benhårdt på at gøre alle lige på vores skole. Alle fordomme er ryddet af vejen. Desuden er vi en meget sammentømret skole, hvor vi kun tillader, at der tales dansk. Vi er i Danmark, og her er dansk fællessprog. På den møde har vi fået udryddet nogle kulturelle kløfter, fortæller en af skolens lærere, Karsten Østergaard.
En af hans tidligere elever Lara Halloum følger trop.
- Det er en superskole, hvor man får den bedste undervisning. Lærerne ved virkeligt, hvad de vil, siger den 16-årige eks-elev fra skolen, som i sommer gik ud med et snit på 8,7. Lara Halloum, der har palæstinensiske rødder drømmer nu om en fremtid som kirurg.
Hør skoleinspektøren Ole Skov i TV2 Østjylland i aften.